Den første maj er dedikeret til arbejderne verden over. I Danmark symboliserer 1. maj også Arbejderbevægelsens kamp mod husarer og politi 5 maj 1872 i Danmark på Nørre Fælled, men efter at den 1. maj blev udnævnt til International Kampdag på en konference i Frankrig i 1889, blev dagen også en del af den danske arbejderbevægelse, og den 1. maj 1890 blev den første Internationale kampdag afholdt i Danmark.

I gamle dage hed den 1. maj Valborgsdag og den var skiftedag for tjenestefolk. De kunne enten forny deres nuværende arbejdsplads eller finde en ny.

Kampdagen blev afholdt i Fælledparken fordi det på det tidspunkt forbudt, at demonstrere på de Københavnske gader.

Fælledparken i København var og er stadig samlingspunkt for kampdagen. Målet var i starten at demonstrere og kæmpe for en 8 timers arbejdsdag.  I 1919 indførtes en ottetimers arbejdsdag i Danmark. I 1938 kom den første lov om lønnet ferie, og i 1974 blev den fem dage lange arbejdsuge indført.

For en rum tid tilbage var den 1. maj en hel fridag, efterfølgende blev den ændret til en halv fridag hvor alle havde fri kl 12.

I dag er det individuelt om man har fri den 1. maj. Nogle arbejdspladser har halv fridag, andre en hel og andre igen har ikke fri den 1. maj.

Idag er Arbejdernes Internationale kampdag i Danmark en festdag, hvor der afholdes taler og alle politiske ledere fra alle partier kan tale åbent på talerstolen.

Det er en god ide at have sin 1. maj på plads inden indfødsret testen, det kunne jo være der dukkede et spørgsmål op om Arbejdernes Internationale kampdag.