Læser du op til indfødsretsprøven? Så vil du nok også gerne læse med videre her…
Det kan virke underligt, men i Danmark vågner man op en morgen, en helt bestemt dag i ens liv og opdager, at nu er ens verden meget forandret. Vi taler selvfølgelig om den morgen, hvor solen står op over din 18-års fødselsdag. På den dag er din stilling i verden og samfundet for evigt forandret. Nye muligheder åbner sig for dig, og samtidig skal du nu for alvor stå til ansvar for dine handlinger.
I det følgende kan du læse en kort og overskuelig gennemgang af de væsentligste ændringer, rettigheder og konsekvenser som dette medfører.
Rettigheder og pligter følges ad
I Danmark er myndighedsalderen 18 år. Der er tale om et juridisk begreb, som ændrer personens stilling i samfundet. Blandt de væsentligste ting der sker når man fylder 18, og bliver myndig, skal nævnes:
- Man får stemmeret, også kaldet valgret, til folketingsvalg, Europaparlamentsvalg, kommunal- og regionsrådsvalg samt folkeafstemninger.
- Din underskrift er nu juridisk gældende. Det vil blandt andet sige, at du kan indgå kontrakter, for eksempel stifte gæld, i dit eget navn. Derudover kan nu selv vælge at blive gift, uden tilladelse fra forældre eller værge.
Valgretsalderen og myndighedsalderen er altså den samme, men sådan har det ikke altid været. Myndighedsalderen blev sat ned fra 20 til 18 år i 1976, mens valgretsalderen fulgte efter i 1978. Af og til diskuteres det stadig, om den bør ændres.
Derudover er det værd at lægge mærke til, at myndighedsalderen heller ikke er det samme som den seksuelle eller kriminelle lavalder. I begge disse tilfælde ligger aldersgrænsen på 15 år. Dette indebærer, at en person må have seksuelt samkvem på dette alderstrin. Samtidig betyder det også, at din retsstillingen ændrer sig når du fylder 15. Fra dette tidspunkt kan man nemlig stilles for en dommer i en retssal, og dømmes fuldstændig på linie med andre voksne.
Også her kan man altså sige, at rettigheder og pligter går hånd i hånd!
Til valg
Når der er valg i Danmark, skal du ikke foretage dig noget for at deltage. Du vil automatisk få tilsendt en indkaldelse til det sted hvor du skal afgive din stemme. Er du forhindret i at møde op, kan du vælge at stemme tidligere. I så folk skal du henvende dig hos din kommune. Det kaldes at brevstemme, men foregår som regel ved fysisk fremmøde.
Når du møder op, hvad enten du brevstemmer eller stemmer på normal vis, skal du huske at medbringe legitimation.
I Danmark er der ikke noget krav om, at man stemme ved valgene. De er alle sammen frivillige, og en vis del af befolkningen vælger ofte at blive hjemme på valgdagen. Det kan der være forskellige årsager til. Langt de fleste, mellem 75% og 90%, afhængig af hvilket valg det gælder, vælger dog at møde op og stemme, eller at brevstemme inden.
Kan man miste sin myndighed igen?
Ja, det kan man faktisk godt, i helt særlige og sjældne tilfælde. Det kræver, at myndighederne vurderer, at man af en eller anden grund ikke er i stand til at tage vare på sig selv og sine anliggender, herunder ikke mindst økonomien. Når det sker, skyldes det som regel stærke psykiske lidelser, eller svære demenssymptomer. Nogle gange kan man beholde sin stemmeret, selvom andre har fået myndigheden over en.
Ifølge lovgivningen kan umyndiggørelse kun finde sted, når det er absolut nødvendigt.
