Indfødsretsprøven fandt sted den 6. juni. Det er den første af to prøver, som afholdes i løbet af 2019, og som altid blev spørgsmålene offentliggjort kort efter prøvens afslutning.

Indfødsretsprøven den 6. juni 2019: Sådan gik det

Deltagerne til indfødsretsprøven har alle ambitioner om at få dansk statsborgerskab. Prøven skal dog bestås før det er muligt – og det er ikke nødvendigvis nemt. Normalt består lidt over halvdelen af deltagerne, men det efterlader flere, der må forsøge at tage prøven igen. Da mange aviser og medier publicerer testen, er der også stor interesse blandt almindelige danskere, der allerede har statsborgerskab. Prøven siger nemlig noget om den danske kultur.

Fakta om prøven

Tilbage i 2015 blev det aftalt i Folketinget, at der skulle laves en indfødsretsprøve som en betingelse for at blive dansk statsborger. Aftalen blev indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet var at sætte højere krav til kommende statsborgere og for at de skal kunne dokumentere kendskab til dansk kultur og danske samfundsforhold.

Siden 2015 er prøven blevet afholdt to gange om året. Regelsættet er altid det samme: Der er 40 spørgsmål, og deltageren skal svare rigtigt på mindst 32 af dem for at bestå. Hvert spørgsmål har tre valgmuligheder, og der er ingen hjælpemidler. Deltagerne har 45 minutter til at klare sig igennem. Der udleveres læremateriale inden testen, og her får deltagerne lov at forberede sig på 35 af de 40 spørgsmål på forhånd.

Hvis det lykkes med at bestå prøven, er det dog ikke nok i sig selv – der er nemlig også nogle øvrige krav til dansk statsborgerskab. Klarer deltageren sig igennem alle krav, kan vedkommende få dansk pas og dansk stemmeret.

Mange medier omtaler testen som en prøve, der afgør om du kan “blive dansker”.

3893 personer tog testen

I den prøve, som blev afholdt den 6. juni 2019, mødte 3893 personer op til danske sprogcentre for at se, om de kunne bestå den. Tallene for hvor mange der bestod er endnu ikke blevet offentliggjort, da resultaterne officielt skal gennemses.

Normalt er det dog lidt over halvdelen, der består prøven. I den foregående test var det 56,5% af deltagerne, der bestod, og det bliver spændende at se, hvordan resultatet bliver denne gang. Mange medier rapporterer allerede om, at Indfødsretsprøven 2019 teoretisk var nemmere end i det foregående år. På den måde lover det altså godt for deltagerne.

Spørgsmål og temaer i Indfødsretsprøven 2019

Som sædvanligt ligger spørgsmålene inden for samme emner: Det handler nemlig om dansk historie, kultur og samfundsforhold. De fleste af spørgsmålene har noget at gøre med love, regler og begivenheder, der er sket i Danmark. Nogle spørgsmål er dog også aktuelle og siger noget om igangværende ting eller nyheder inden for det seneste år.

Prøven i 2019 startede således ud med et spørgsmål om, hvem Danmark er i rigsfællesskab med. Derefter bliver der gået videre til love og regler, for eksempel omkring stemmepligt (eller mangel på samme) og kvinders valgret.

Senere bliver deltagerne introduceret for mere statistiske spørgsmål, som antallet af regioner, hvilket land der sendte flest indvandrere til Danmark i 60’erne, og hvilket af flere danske partier, der er ældst.

Over de næste mange spørgsmål finder vi en kombination af historiske og lovmæssige spørgsmål. Det er især disse, som deltagerne har haft mulighed for at læse op på inden selve Indfødsretsprøven. Der stilles også spørgsmål omkring danske kunstnere – hvilken dansker vandt Nobelprisen i 1944, hvem der skrev teksten til vores nationalsang, og hvad det er, Bertel Thorvaldsen er kendt for. Ofte regnes denne type af spørgsmål blandt de sværeste i prøven, da det kræver ret konkret viden.

Det er de sidste fem spørgsmål, der handler om aktuelle samfundsforhold, og således ikke historiske begivenheder i Danmark eller landets love. Alle disse fem spørgsmål omhandler ting, der er sket i løbet af 2019. Der er ikke blevet udleveret forberedelsesmateriale til disse, så for deltagernes vedkommende handler det om at have fulgt med i nyhederne. I år har det mest handlet om sport, politik, kongebesøg og film i de aktuelle spørgsmål.

Testen kan altså ses som værende ret komplet: Der testes i alt fra historisk til aktuel viden, samt hvor godt deltagerne egentlig har styr på dele af loven.

Andre krav til at få dansk statsborgerskab

En ansøger kan ikke få dansk statsborgerskab uden at klare Indfødsretsprøven. Sådan har det været lige siden indførelsen af prøven, og sådan er det stadig. Prøven er dog ikke det eneste krav, idet der er andre forventninger, som ansøgeren også skal leve op til.

For eksempel er det nødvendigt med en ren straffeattest. En ansøger til dansk statsborger må dermed ikke have lavet kriminalitet i Danmark. Der må heller ikke være nogen gæld til det offentlige, hvilket som udgangspunkt undersøges af Skattestyrelsen. En prøve i dansk skal også bestås – det er for at sikre, at ansøgerne har kompetencer nok til at kunne navigere sig sikkert rundt i det danske sprog og bruge det til alle praktiske formål.

Som udgangspunkt er det også et krav, at en ansøger skal have boet i Danmark i ni år eller mere. Der findes dog enkelte undtagelser her, hvis der er særlige forhold, der gør at en tæt forbindelse til Danmark kan dokumenteres trods mangel på officiel bopæl.

Tag selv testen

3893 personer tog testen, da Indfødsretsprøven blev afholdt den 6. juni. De var de første til at tage testen, og for dem var der en del på spil.

Men hvis du af ren og skær interesse også gerne vil tage testen, så kan du nemt gøre det. Alle spørgsmål og svar er nemlig blevet offentliggjort, og testen kan findes på private hjemmesider såvel som hos store medier. Mange af dem har allerede lagt den ud. Det er en rigtig god måde at teste, om du selv ville egne dig til dansk statsborgerskab jf. gældende regler, hvis du ikke allerede var det. Reglerne er som sagt, at der kræves 32 rigtige svar ud af 40 mulige. Det er underordnet, hvor mange rigtige du har, så længe du er over 32 – det er nemlig en test, hvor du enten er bestået eller ikke bestået.

Indfødsretsprøven trækker næsten altid opmærksom til sig, og med god grund: Det samme er også tilfældet i 2019, da prøven siger meget om de danske samfundsforhold. Prøv den gerne for at teste din danske paratviden!