Danmark har på et tidspunkt haft en statsminister, der kun sad 7 dage på posten. Der har også været en der blev fyret af kongen. Den, der har siddet længst, havde titlen i langt over 15 år, og i nyere tid har kun fire forskellige partier haft æren af at have en statsminister. Her kigger vi lidt nærmere på den post, der kan kalde sig for leder af regeringen. Alle de øvrige ministerier er nemlig underligt statsministeriet, så personen på denne post har det øverste ansvar.

Den udøvende magt og dens chef

I Danmark ligger den udøvende magt, som du måske ved, hos regeringen. Og lederen af denne regering kaldes statsministeren. Det er statsministeren der vælger hvem der skal være ministre, og for hvilke områder. Som regel er ministrene medlem af folketinget, men det er ikke noget krav, og der findes masser af eksempler på ministre der ikke havde noget mandat i folketinget. Det er derfor også statsministeren der kan afskedige ministre, og hente nye ind. Man kan sige at statsministeren har det overordnede ansvar.

Derudover er det også denne minister, der udskriver valg til folketinget. Ifølge Danmarks Riges Grundlov skal dette ske med maksimum fire års mellemrum. Men statsministeren kan til enhver tid vælge, at udskrive det før det tidspunkt. Dette er som regel sket, hvis der har været store politiske uenigheder, som politikerne ikke har kunnet løse gennem forhandlinger.

Hvor længe man sidder, er der ingen garanti for

Som nævnt øverst i artiklen har vi engang haft en statsminister, der blot sad i 7 dage. Hans navn var Otto Liebe, og han var ikke medlem af noget politisk parti. Men det skete altså også i en yderst usædvanlig situation, som vi ikke har oplevet siden. Det skete i 1920 efter at kongen havde afsat statsminister Zahle, under det der senere blev kendt som påskekrisen.

I princippet er der ingen grænse for, hvor længe en statsminister kan blive siddende. Den der har siddet længst tid I danmark er Thorvald Stauning, der sammenlagt havde posten i 15 år og 9 måneder. 

Statsministeren i Danmark kan blive på posten, så længe vedkommende ikke har et flertal mod sig. I visse tilfælde kan de øvrige partierne stille et såkaldt mistillidsvotum til regeringen. Hvis der er flertal bag dette, må statsministeren trække sig fra sin post.

De mest almindelige statsministerpartier

Stauning sad som statsminister ad to gange fra 1924 til 1942, og han var socialdemokrat. Dermed var han medlem af et af de kun fire partier, der har haft en statsminister i de seneste 100 år. De andre tre er Radikale Venstre, Venstre og Konservative, og af de fire har Venstre og Socialdemokratiet stået for langt de fleste statsministre i Danmark.

Statsministeren udpeges af folketinget, og hvem der får posten afhænger derfor af mandatfordelingen. Socialdemokratiet og Venstre har de seneste mange år været de største partier i Danmark, og det er derfor at de to partier har haft flest statsministre. Oftest skiftes statsministeren ud i forbindelse med et folketingsvalg, som har ændret på hvem der har flest mandater.