Ifølge en anekdote, fandt der engang i 1920’erne følgende samtale sted:

Albert Einstein: “Under alle omstændigheder er jeg overbevist om, at Gud ikke kaster med terninger!”

Niels Bohr: “Ikke alene kaster han med terninger, han snyder også!”

Det er nok tvivlsomt, at dette er en ordret gengivelse af de to fysikeres samtale. Men sikkert er det, at de ikke så helt ens på tidens store spørgsmål om kvantemekanikken, og at Einstein i sine breve brugte det ovennævnte eksempler med terningerne. Det er også en kendsgerning, at de to fysikere faktisk mødtes, og ivrigt diskuterede deres forskning og deres fag.

Hvad der nærmere var årsagen til denne polemik, vender vi tilbage til lidt senere i denne artikel.

En familie med en stærk interesse for naturvidenskab og fodbold

Niels Henrik David Bohr blev født i København i 1885, som søn af en professor i fysiologi og en velhavende jødisk mor. Den unge mand, der senere skulle komme til at lægge navn til et verdensberømt institut i sin fødeby, blev i 1903 student fra Gammelholm Forberedelses-, Latin- og Realskole. Herefter gik hans tur til Københavns universitet, hvor han studerede fysik, og opnåede en doktorgrad i 1912.

Under sin forskerstilling havde Bohr mulighed for at besøge, og samarbejde med, nogle af de førende forskere i udlandet. Blandt andet etablerede han et meget frugtbart samarbejde med Ernest Rutherford ved Manchester Universitet.

Hans ungdom gik dog ikke kun med studier og fysik. Atomfysikeren interesserede sig også levende for mange typer af litteratur, kunst, og filosofi, hvilket muligvis har udvidet hans horisont for, hvad fysikken kunne anvendes til. Samt ikke mindst, hvad der måske vil overraske nogle, fodbold. Og dette ikke kun som tilskuer. Sammen med sin bror, matematikeren Harald Bohr, spillede han en lang række kampe for fodboldklubben A.B. Harald vandt endda en sølvmedalje ved de Olympiske Lege i 1908, som en del af det danske fodboldlandshold.

Nobelpris og eftermæle

Niels Bohr modtog nobelprisen i fysik i 1922, altså blot 37 år gammel. Ret præcist fik han denne svenske udmærkelse for sin beskrivelse af brintatomet. Opdagelsen var vigtig, men Bohrs betydning, må man nok sige, rækker langt ud over dette. 

Og her er vi nok ved at nå ind til kernen af bohrs eftermæle, og det emne der bragte ham i strid med så stor videnskabsfolk som Einstein. Det er selvfølgelig kvantemekanikken det hele handler om.

Bohr fandt nemlig ud af, at på det atomare niveau opfører partiklerne sig slet ikke som de burde. De overholder slet ikke de normale fysiske love. De kan tilsyneladende forsvinde et sted, og opstå et andet, uden at have været nogle steder i mellemtiden.

Vi har ikke plads til at beskrive hele kvantemekanikken her, men blot nævne, at den stadig giver fysikere og andre forskere gråt hår i hovedet.

Hermed rokkede Bohr nemlig ved hele vores virkelighedsopfattelse. Hvis vi ikke kan stole på naturlovene, hvad kan vi så stole på?

Alt dette kaldes “københavnerfortolkningen”, opkaldt efter det institut som Bohr grundlagde, og som i dag bærer hans navn. Det var den, der fik ham til at mene, at Gud spiller med terninger. Og den, der bragte ham på kant med selveste Einstein.

I dag anerkender de fleste fysikere, at Bohr havde ret. Virkeligheden snyder. 

I øvrigt vandt hans søn, Aage Niels Bohr, også en nobelpris i fysik. Det skete i 1975. Og her blev der vist nok slet ikke snydt på vægten.