De tidligere statsministre Helle Thorning-Schmidt, Poul Nyrup Rasmussen og Poul Schlüter har alle siddet i EU-parlamentet. Men hvornår og hvordan udvælges dem der skal sidde der?
Der er valg til Europaparlamentet, og det gælder alle medlemslande, hvert femte år. Disse valg foregår i praksis på stort set samme måde som de andre valg vi kender, for eksempel til folketing og kommunalbestyrelser (byråd). Man får altså udleveret en stemmeseddel med alle kandidater og partier på, og man kan sætte ét kryds, ved enten et parti eller en kandidat. Alligevel adskiller valg til Europaparlamentet, som og kaldes eu-parlamentet sig på visse områder. Kandidaterne vælges direkte. Det vil sige, at de der får flest stemmer af vælgerne, er dem der får mandaterne. Dette er i modsætning til blandt andet kommissærerne, som udvælges af folketinget.
Partierne kender vi, men de grupperer sig lidt anderledes
I det store hele er det de samme partier der opstiller, som vi ser til folketingsvalgene. Dog kan visse, mindre, partier, undlade at stille op, da de har en meget lille chance for at opnå valg. Samtidig kan nogle grupperinger, såsom Folkebevægelsen mod EU, vælge kun at stille op til parlamentsvalgene. Derudover afspejler partiernes stemmetal også omtrent deres størrelse i folketinget, men det kan variere en del.
Men de partier som vi kender, findes ikke på samme måde i Europaparlamentet. I stedet fordeler de valgte sig i grupper, alt efter deres politiske overbevisninger. Disse kan godt lidt sammenlignes med partier i folketinget. For eksempel sidder parlamentarikere fra Det Radikale Venstre og Venstre i den samme gruppe, RE (Forny Europa).
Parlamentets medlemmer og placering
Europaparlamentet har i øjeblikket 705 medlemmer, og 14 af dem er valgt i Danmark. Tallene ændrer sig lidt, når nye lande kommer til, eller nogle trækker sig ud, som for eksempel ved Brexit. Til sammenligning kan man nævne, at Cypern har 6 medlemmer, Sverige har 20 og Tyskland 96. Antallet er nogenlunde svarende til antal af indbyggere i landene, i forhold til hele EU.
Man taler ofte om, at parlamentet ligger i Bruxelles, men det er faktisk kun delvist rigtigt. Parlamentet har nemlig også en afdeling i Strasbourg i Frankrig. Her er der afstemninger 12 gange om året, og derfor må medlemmerne, deres assistenter og øvrige medarbejdere tage til Strasbourg fire dage om måneden med deres papirer og sagsakter.
Det er selvfølgelig både dyrt og besværligt, og mange har ofte kritiseret det, og kaldt det for et “flytte-cirkus”. Men på grund af politisk tovtrækkeri mellem landene, er man aldrig blevet enige om en nemmere løsning.
Det demokratiske element
Der er som nævnt direkte valg til Europaparlamentet. Dermed er repræsentanterne i parlamentet de eneste i EU systemet, som du kan stemme direkte på. Dette har været en vigtig faktor i fornemmelsen af, at EU er en folkevalgt og demokratisk instituion.
Parlamentet deler den lovgivende magt med rådet. Det kan vurdere, kommentere og i nogle tilfælde vedtage eller forkaste forslag fra kommissionen. Men parlamentet kan altså ikke selv stille forslag til vedtagelse.
Som ved alle andre valg i Danmark, er der heller ikke stemmepligt til Europaparlamentsvalget. Det er altså helt frivilligt, om du vil bruge din stemme eller ej.
